Når man lider af social fobi, kan den opleves som anspændthed, ubehag, uro eller egentlige panikangstanfald, som opstår i situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.
Man oplever sig måske utilstrækkelig, tænker at man er forkert, skammer sig over, at man er nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man har tanker om, at de andre vil fordømme eller se ned på én, hvis de opdager, hvor svag/forkert, man føler, man er.
Ved social fobi er en stor del af ens tankevirksomhed koncentreret om, hvad andre måtte tænke om en - vel at mærke negativt. De fysiske symptomer, som er mest fremtrædende ved social fobi er:
- At man sveder
- At man ryster på hænderne eller over hele kroppen
- At man rødmer
Netop fordi man mindst af alt ønsker at tiltrække sig andres opmærksomhed, når man har social fobi, så er man meget forpint over disse synlige tegn på angsten.
Den form for angst, man oplever ved social fobi, er ofte mindre intens i kroppen end den form, man føler ved panikangst, til gengæld er tankerne enormt pinefulde.
En del mennesker som lider af social fobi har været udsat for nedgørende behandling i deres fortid. Det kunne være af forældre eller andre som har krænket dem verbalt, fysisk eller ved omorgssvigt eller det kunne være mobning i skolen eller på en arbejdsplads. Nogle mennesker bærer efter sådanne krænkelser en følelse med sig af, at det var deres skyld at det skete, og at der må være noget i vejen med dem, siden nogen behandlede dem sådan. Der kan være skyld og skam forbundet med oplevelserne, og det er ikke sjældent, at netop disse følelser udløser angst. Da er det en del af terapien at bearbejde og blive fortrolig med følelserne og med tiden komme til at se oplevelserne i et andet lys og få skyld og skam placeret hvor følelserne hører til.