Angst / Panikangst

Panikangst

Hør min historie om mit liv med panikangst og vejen helt fri af angst via linket på forsiden af min hjemmeside.
 
I min egen historie er der rigtig mange eksempler på, hvordan man har det, når man har panikangst og samtidig kan du høre, hvordan jeg nu er fuldstændig fri af angsten. 

Panikangstanfald kommer nogle gange ved forudgående tanker, følelser og kropslige fornemmelser og nogle gange helt uden at man forstår hvorfor, ligesom man kan vågne om natten og finde sig selv midt i et panikanfald.

De typiske symptomer ved panikangst er: 
  • Hjertebanken
  • Hurtig puls
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Sveden
  • Skiftevis sveder og fryser
  • Synsforstyrrelser
  • Kvalme
  • Toilettrang
  • Kvælningsfornemmelser
  • Strammen eller smerter i brystet
  • Prikken og stikken i huden
  • Osteklokke-fornemmelse
  • Katastrofetanker - angst for at besvime, blive sindssyg eller dø

Altsammen helt ubeskriveligt ubehageligt, men fuldstændig ufarligt og man kan altså hverken blive sindssyg eller dø af skræk.

Det første skridt i behandlingen er, at du bliver bevidst om, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden. De fire elementers ubevidste og automatiserede reaktionsmønster kan få én enkelt bekymrende tanke til at udvikle sig, accellerere i kroppen og blive til et angst- eller panikanfald. Det samme kan en kropslig fornemmelse - det kunne være hjertebanken, svimmelhed eller prikken og stikken i hænder eller fødder, som du konstant "leder efter" uden at ville det, og når du så mærker det, så har vi balladen... så tænker du, at nu får du angst og så får du det. Det er helt normalt, når man har angst. 
Men du skal lære at forstå denne sammenhæng, for så har du fundet nøglen til at forvandle din angst til RO. Positive tanker udvikler sig nemlig og accellererer i krop og sind på samme måde. Så du skal lære at udnytte din indbyggede domino-effekt til at 
skabe RO for dig selv.  

Det næste skridt i behandlingen er, at jeg lærer dig at finde ind i en tilstand af RO og afslapning. Målet er at lære dig at kunne finde ind i denne behagelige tilstand når som helst, hvor som helst og sammen med hvem som helst.



Med mindfulness kan du - med tiden - lære at være med alt hvad du er og bevare roen såvel når du slapper af og kommer i kontakt med dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser og når du bevæger dig og eks. kan mærke smerter og din puls og at dit hjerte banker.

Dit første skridt, som er at ringe til mig...
 er måske det sværeste, men hvad er dit alternativ ?
 Jeg har prøvet det selv, så jeg kender turen og jeg ved, at det er rejsen værd.

Hvis alene tanken om at skulle snakke med nogen om din angst fremkalder angstanfald og bekymring hos dig, så er det naturligt. Det kan overvindes ved, 
at vi taler om det. Terapilokalet er lyst og dejligt med mulighed for at åbne dør og vinduer eller hvad der nu skal til, for at det er muligt for dig at være der. Vi kan også gå en tur og tale sammen imens. 

Ved panikangst som ved alle angstlidelser gælder det, at omstændigheder i livet som eks. et arbejde eller et parforhold du ikke trives med, økonomiske problemer, sygdom i familien, nye eller gamle traumer, stress, mangel på nærhed, livskvalitet, mening i livet eller helt andre men store udfordringer - kan komme til udtryk som angstanfald og panik.
Lene Brøndum Madsen | CVR: 32222544 | Mercur Huset, Haderslevvej 36, 1. sal, 6000 Kolding  | info@leneikolding.dk