Når man lider af præstationsangst, så får man symptomer som beskrevet under panikangst eller socialfobi ved eks. præsentationsrunder, hvis man skal sige noget i timerne i skolen, fremlægge eller præsentere et oplæg ved tavlen alene eller sammen med andre, gå til eksamen, byde velkommen til en fest eller holde tale eller mange andre steder, hvor man gerne vil eller føler at man skal præstere.
For mange med præstationsangst fylder angsten for at blive angst i situationerne mere end selve situationen og eks. kan udsigten til en fremlæggelse om 2 måneder ødelægge livskvaliteten i de 2 måneder, fordi fremlæggelsen er det eneste man tænker på.
Nogen gange er det ikke andres, men egne forventninger som skræmmer en fra vid og sans. Man tror måske at man skal sige noget bestemt eller være på en bestemt måde for at være ok og for ikke at blive bedømt negativt af andre. Man har måske tanker om at andre kan se eller høre, at man er nervøs og at man rødmer, ryster eller sveder eller man frygter at klappen går ned og der bliver helt stille i hovedet, så man ikke kan hverken bevæge sig eller sige en lyd.
Nogen med præstationsangst er mest bange for deres egne kropslige reaktioner og måden de får det på og andre er mest bange for deres egen eller andres kritiske vurdering.
Nogen har prøvet at kaste op, besvime eller begynde at græde under en eksamen eller under andre omstændigheder og nu tør de slet ikke prøve igen af skræk for gentagelse - og det er da for ærgerligt, når man kan lære at styre sine tanker og fysiske reaktioner og få det helt anderledes i situationerne.
Det er ofte, når vi forsøger at være nogen eller noget andet end os selv, at vi får problemer og angst, så en del af øvelsen går på at finde ud af, hvordan man kan være mest muligt sig selv også i disse situationer.