Terapi / Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en teknik til angsthåndtering
og er dokumenteret særdeles virkningsfuld ved behandling af angst og OCD og jeg er helt enig - terapiformen er særdeles virkningsfuld.
 
Jeg minder dig lige om, at jeg ser angsten som en mælkebøtte.
Det vi kan se over jorden er mælkebøtte-blomsterne og mælkebøttens blade - her angstsymptomerne, som bla kan være angstanfald, bekymrende tanker, uro, tvangshandlinger og -tanker og undgåelsesadfærd.
For at finde din vej ud af angsten må du både finde røddderne/årsagerne til din angst samt have værktøjer til at skuffe mælkebøtten væk.
 
Kognitiv adærdsterapi er et samarbejde og første skridt hos mig er altid, at du får så grundig information om angst og hvad angst er, at du bliver helt tryg ved, at angst blot er en tilstand knyttet til en følelse. 

Angst består bla af invaderende og automatiserede tanker samt af kropslige fornemmelser og tankemæssige tolkninger af disse. Når du har lært at håndtere dine tanker og er blevet helt tryg ved dine kropslige fornemmelser - så er du et godt skridt på vej ud af angsten.
 
Kort fortalt handler terapien om viden om, forståelse for og herefter bevidst arbejde med hvordan vores tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd påvirker hinanden. De fire elementers ubevidste og automatiserede reaktionsmønster kan få én enkelt bekymrende tanke til at udvikle sig, accellerere i kroppen og blive til et angst- eller panikanfald. Det samme kan en kropslig fornemmelse - det kunne være hjertebanken, svimmelhed eller prikken og stikken i hænder eller fødder, som du konstant leder efter uden at ville det, og når du så mærker det, så har vi balladen ... så tænker du, at nu får du angst og så får du det. Det er helt normalt, når man har angst. 
Men du skal lære at forstå denne sammenhæng, for så har du fundet nøglen til at forvandle din angst til RO. Positive tanker udvikler sig nemlig og accellererer i krop og sind på samme måde. Så du skal lære at udnytte din indbyggede domino-effekt til at 
skabe RO for dig selv.  
 
Undervisning i teknikker til angsthåndtering og øvelse i dem ligger naturligvis altid før eksponering. 
 
Og så er der rødderne...
Som en del af det virkningsfulde ved metoden, må vi sammen finde dine triggere og vi må blive klogere på, hvordan det kan være, det er dine triggere.
Vi spinder trådene tilbage i din historie, så du kan forstå dig selv baglæns.
Lene Brøndum Madsen | CVR: 32222544 | Mercur Huset, Haderslevvej 36, 1. sal, 6000 Kolding  | info@leneikolding.dk