Angst / Klaustrofobi

Klaustrofobi

Klaustrofobi er en angstlidelse, hvor symptomerne kommer, når man føler, man er i fastlåste situationer og eks. i lukkede rum.
Angsten kommer måske til møder, i elevatorer, tog, busser, flyvemaskiner, på motorveje og på vej over broer eller gennem tunneller, hvis man skal køre med fremmede i sin egen eller andres bil, i køer i supermarkeder, i storcentre hvor der er langt til udgangen og typisk på toiletter, hvor der ikke er luft over og under døren samt mange andre steder, hvor man føler at man ikke kan komme ud og væk, hvis man har lyst til eller brug for det.

  • De typiske symptomer er som ved panikangst:
  • Hjertebanken
  • Hurtig puls
  • Svimmelhed
  • Rysten
  • Sveden
  • Skiftevis sveder og fryser
  • Synsforstyrrelser
  • Kvalme
  • Toilettrang
  • Kvælningsfornemmelser
  • Strammen eller smerter i brystet
  • Prikken og stikken i huden
  • Osteklokke-fornemmelse
  • Katastrofetanker 

Altsammen meget ubehageligt men fuldstændig og helt og aldeles ufarligt. 

Som ved alle øvrige angstlidelser starter vi terapien med at vi finder ud af, hvad du præcis er bange for ved at være de steder, hvor din klaustrofobi udløses.
Mennesker med klaustrofobi i ovennævnte og andre situationer kan opdeles i to hovedgrupper: De, der er bange for måden, de får det på, når de er i situationen - altså er bange for alt det de mærker i kroppen.
Og så de, der er bange for det måske reelt farlige i situationen eks. at flyet styrter ned og de dør. 

Ofte kan fobier kureres på få sessioner. 

 

Lene Brøndum Madsen | CVR: 32222544 | Mercur Huset, Haderslevvej 36, 1. sal, 6000 Kolding  | info@leneikolding.dk