Der er flere grader af flyskræk. Nogen har flyskræk i en grad, så de får beroligende piller hos lægen eller tager en snaps og en øl for at være klar til at flyve. Andre tager af sted, men nyder ikke ferien, fordi det eneste de har i hovedet er, »jeg skal hjem igen, og så bliver de nødt til at flyve«. Og så er der dem, som lykkes med at flyve til for eksempel Venedig, men ikke kan komme hjem og i stedet må tage toget.

Flyskræk kan opdeles i to hovedgrupper. Dem som er bange for, at flyet falder ned, og de dør. Og dem som er mest bange for, hvordan de får det, når de flyver. Sidstnævnte gruppe har typisk klaustrofobi og panikangst, når de sætter sig ind i flyet. De får hjertebanken, høj puls, sveder og har kvalme og ryster. Det minder om et ildebefindende, og nogen ved ikke, hvad det er. Men de fysiske symptomer er afgørende for, at de ikke tager ud at flyve. Men det kan man med de rigtige teknikker lære at håndtere.

Alle som arbejder med angst og fobier ved, at det er et vigtigt element i behandlingen at man kan udsættes for det angstprovokerende for at øve sig i at være i situationen - i rolig tilstand.