Psykoterapeut & foredragsholder

Lene Brøndum Madsen

Jeg tror, at man skal have haft angst for at forstå den ubeskrivelige lettelse og befrielse, som det er, når man bliver fri af den - det er som at få livet tilbage.

Jeg har selv haft angst. Hør min historie som jeg fortalte, i et radiointerview på P1, for nogle år tilbage.

 

Lene Brøndum Madsen

Psykoterapeut & foredragsholder

Telefon: 3175 8460

Foredrag

Jeg holder gratis foredrag om angst hver måned på: Sct. Jørgens Gaard, Hospitalsgade 4 i Kolding

Tilmelding til info@leneikolding.dk
Husk at skrive, hvilket foredrag du tilmelder dig. NB: Hvis du ikke når at tilmelde dig, så kom alligevel – vi har altid et par ekstra stole.

Angst hos børn og unge

Informationsaften mandag 20. januar 2025 kl. 19-21 på Gladsaxe Bibliotek

Hvad er AUTISME

Informationsaften onsdag 26. februar kl. 19-21 på Sct. Jørgens Gård i Kolding

Angst hos børn og unge

Informationsaften, onsdag 26. marts 2025 kl. 19-21,
på Sct. Jørgens Gaard, Hospitalsgade 4 i Kolding.

Angst - hvad er angst og hvad kan hjælpen være

Informationsaften, onsdag 30. april 2025 kl. 19-21,
på Sct. Jørgens Gaard, Hospitalsgade 4 i Kolding.

Informationsaften om angst

Jeg arbejder ud fra den overbevisning, at det er forskelligt for enhver, hvad der har ført til angsten – og således er også ethvert menneskes vej fri af angsten forskellig – men der er ALTID en vej.
“Der er 1000-vis af veje til Rom og til RO”.
Program:
  • Mig og min panikangst – min egen historie
  • Angst – om de forskellige angsttilstande
  • Hvordan kan man hjælpe sig selv, når man er angst
  • Hvordan kan man hjælpe en pårørende, som er angst
  • Spørgsmål
Jeg giver denne aften bud på og inspiration til, hvordan mennesker med angst, pårørende til mennesker med angst samt professionelle kan hjælpe sig selv og andre. Jeg ser angsten som en mælkebøtte. Ligesom man kan skuffe en mælkebøtte væk for en stund, kan man fjerne angsten for en stund – med korrekt vejrtrækning, teknikker til angsthåndtering, eksponering og måske medicin.
Men hvis den aldrig skal komme igen, så skal vi have rødderne med op – årsagerne til din angst. Der er noget i din historie, som kan forklare, at du er angst – og det er dette og at tale om dette, som er nøglen til at finde ro.

Angst hos børn og unge

Jeg er sikker på, at ALLE børn ønsker sig et liv med gode venner, skole, uddannelse, en kæreste og senere et arbejde og en meningsfuld fritid – der er simpelthen i min verden ingen børn, som ikke gerne VIL, men der er mange, som ikke KAN… pga. angst…
Kom og bliv inspireret ift hvordan I som fagfolk, forældre og andre pårørende kan blive klogere på angstens væsen og – måske allervigtigst for børnene – hvordan I kan hjælpe dem til at de kan blive befriet for skyld og skam over, at de har det, som de har det…
Det kan nemlig aldrig nogensinde være barnets skyld.
Der er altid noget, der kan forklare, hvorfor angsten er der. Der er er nogen eller noget i barnets liv som har udløst angsten – det er til enhver tid mit udgangspunkt.

Program:

  • Hvad er angst – om forskellige angsttilstande hos børn og unge
  • Angstbehandling – Kognitiv adfærdsterapi og Mindfulness træning og hvorfor jeg mener, at de gode programmer Cool Kids og Chilled ofte skal suppleres med mere individuel terapi til hvert barn
  • Hvordan kan barnet hjælpe sig selv, når det er angst ?
  • Hvordan hjælper du bedst et barn, som er angst ?
  • Spørgsmål og dialog – hele aftenen
Jeg arbejder ud fra den overbevisning, at det er forskelligt for enhver, hvad der har ført til angsten – således er også ethvert menneskes vej fri af angsten er forskellig – men der er ALTID en vej.
“Der er 1000-vis af veje til Rom og til RO” mener jeg.
Jeg giver denne aften bud på og inspiration til, hvordan børn med angst, pårørende til børn med angst samt professionelle kan hjælpe børnene.
Jeg ser angsten som en mælkebøtte… for ligesom man kan skuffe en mælkebøtte væk for en stund, kan man fjerne angsten for en stund – med korrekt vejrtrækning, teknikker til angsthåndtering, eksponering og måske medicin.
Men hvis den aldrig skal komme igen, så skal vi have rødderne med op – årsagerne til barnets angst.

Autisme og angst

ASPERGERS SYNDROM, ATYPISK AUTISME, INFANTIL AUTISME

Alle diagnogser er nu samlet under fællesbetegnelsen autismespektrum-forstyrrelser.

Jeg fortæller denne aften om kendetegn ved autisme – hvordan kan vi genkende den og hvordan kan vi forstå den.

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse – en anderledes kognitiv profil – og hvor hjernen er koblet anderledes sammen med kroppen og følelserne end hos neurotypiske (mennesker uden autisme).

Jeg giver terapi og psykoedukation ift til alle autismediagnoserne – og vejleder på vejen til glæde og mening med livet til mennesker med autisme og deres pårørende.

Jeg underviser og superviserer terapeuter, psykologer, pædagoger og andet fagligt personale, som arbejder ved at hjælpe mennesker med autisme. Jeg underviser ift det faktuelle ift autismediagnoserne såvel som ift forståelsen af det individuelle menneske med autisme.

Desværre får mange mennesker med autisme først deres diagnose efter år (eller årtier) hvor de selv og alle andre omkring dem har været helt uforstående ift deres grundlæggende anderledeshed ift kognition, følelsesliv, deres relation til deres kropslige fornemmelser og en hel masse andet.

Ofte har mennesker med autisme godt selv fornemmet en anderledeshed gennem hele livet, idet de ofte ikke har kunnet begribe, hvordan andre (neurotypiske) ved, hvad de skal gøre og især sige i sociale kontekster. De har ikke denne automatiske/intuitive fornemmelse for, hvad der er “rigtigt” og “naturligt” i socialt samspil – og det ved de godt – de har blot ikke vidst HVORFOR dette som synes så let for andre mennesker er så svært / umuligt for dem.

Ofte har de tillært sig stort set alle sociale færdigheder ved at observere og analysere, hvordan andre gebærder sig i sociale sammenhænge og så gentage denne adfærd – det har kostet og koster dem vedvarende uendeligt mange indre og mentale ressourcer på utallige måder, og derfor er mange udmattede i ekstrem grad, når jeg møder dem i min praksis.

OG

Derfor har utallige af de mennesker, som jeg møder i min praksis med autisme, udviklet enten angst eller depression undervejs igennem deres liv med disse store udfordringer, som de ikke har haft forklaringen på – før nu omsider en diagnose kan forklare det.

Således er angsten og/eller depressionen udviklet som en belastningsreaktion !!!

Hjælpen bør her være undervisning ift autismen, så evt. skyld og skam over sin anderledeshed kan elimineres og erstattes af selvforståelse og selvværd.

Jeg har selv en datter, Camilla, på 34 år med atypisk autisme.

Børn, angst og skolefravær

Jeg møder dagligt børn og forældre i min private praksis, hvor børnene har store problemer ved at møde op og være i skolen. En del børn har ikke været (kontinuerligt) i skole i flere år.

Jeg arbejder sammen med flere kommuner i min indsats for at hjælpe børn og forældre.

Jeg giver denne aften mit bud på, hvad hjælpen til børnene kan være.
Jeg lægger bl.a. afgørende vægt på god tid til meningsfulde samtaler med hvert enkelt barn så tidligt i forløbet som muligt, således at det enkelte barns specifikke udfordringer kan afdækkes og derefter lægges til grund, når indsatsen for at hjælpe barnet tilbage til trivsel skal planlægges. Involvering af og samarbejde mellem forældre, skolelærere samt øvrige instanser og voksne omkring barnet bør være en selvfølge, således, at alle har fælles forståelse, udgangspunkt, og mål og muligheder for opfølgning.

Selvværd

Aftenen handler om, hvordan du kan styrke dit eget og andres selvværd, såvel generelt, som ved psykiske lidelser og sygdomme

Mange ting i livet kan påvirke vores selvværd, som fx:

  1. Psykiske lidelser og sygdomme
  2. Dødsfald, skilsmisse, utroskab og svigt
  3. Mobning og psykiske terror
  4. Sociale medier med deres perfekthedskultur
  5. Traumer, misbrug og overgreb
  6. Handicap
  7. Andet

Vores identitet kan forandres af mange forskellige årsager – og vi påvirkes forskelligt. Vores relation til andre kan også forandres, når vi har en psykisk eller fysisk lidelse. Hvordan kan vi håndtere det, og hvordan kan de pårørende hjælpe?

Jeg holder oplæg om selvværd og kommer med konkrete redskaber til at styrke dit eget selvværd og hjælpe dem, du elsker, med at gøre det samme.